Ny regionsdirektør i Region Mariagerfjord

Brian Kristiansen er udnævnt til ny regionsdirektør i Region Mariagerfjord. Her efterfølger han tidligere regionsdirektør Max Hovedskov, der har valgt at søge nye udfordringer udenfor Sparekassen Vendsyssel.
 
Brian Kristiansen er pr. 1. juni udnævnt til Regionsdirektør i Sparekassen Vendsyssels region Mariagerfjord. Her vil Brian Kristiansen fremover få ansvaret for 3 afdelinger i Mariager, Hadsund og Hobro og ca. 45 medarbejdere.
 
Brian Kristiansen er 47 år og har efter 23 år i banksektoren en solid erfaring med sig. Senest har Brian været afdelingsdirektør for Sparekassen Vendsyssels erhvervsafdelingen i Mariager, hvor han fortsat også vil have sit daglige virke.