Velkommen i Sparekassen Vendsyssel

Vagn Hansen (th) og Jan Skov (tv)
Sparekassen Vendsyssel har med virkning fra 23. februar 2018 overtaget alle aktiviteterne i Østjydsk Bank A/S. Alle kunder og medarbejdere følger med.
  
Vi er glade for, at byde dig velkommen som kunde i Sparekassen Vendsyssel, og vi vil sammen med de tidligere medarbejdere i Østjydsk Bank, gøre vores allerbedste for, at flytningen bliver så nem for dig som muligt.
  
Når du kommer ind i afdelingen, vil du møde de samme kendte ansigter og få den samme gode service som hidtil. Du vil hurtigt opdage, at vi kan tilbyde flere attraktive løsninger, og vi kan trække på et stærkt bagland med specialister inden for alle rådgivningsområder.
  
Her og nu vil du ikke mærke nogen ændring i dine konti, netbank og betalingskort m.m. Alle aftaler, som du har indgået med Østjydsk Bank, fortsætter helt uændret, og Sparekassen Vendsyssel står bag, de aftaler, der er indgået af Østjydsk Bank.
  
Du vil modtage et velkomstbrev med en folder, der fortæller mere om Sparekassen Vendsyssel senere.
  
Du er naturligvis velkommen til at kontakte din rådgiver, hvis du har spørgsmål.
  
Vi vil gøre alt for at du bliver godt tilfreds med at være kunde i Sparekassen Vendsyssel.
  
 
 
Vagn Hansen
Adm. Direktør
Jan Skov
Direktør