Holde styr på dine pensionsordninger med Pensionsinfo, som giver dig et godt og overskueligt overblik over dine pensionsordninger.

Mistet overblikket?

For mange er pension et uoverskueligt område, som først bliver aktuelt langt ud i fremtiden. Derfor har mange også mistet overblikket over et vigtigt område – men Østjydsk Bank vil gerne give det tilbage!

En pensionsordning består ofte af både en opsparingsdel samt en forsikringsdel og kan både være oprettet privat eller via dit job. Opsparingen skal du leve af som pensionist, mens forsikringerne skal sikre dig og dine nærmeste en tryg hverdag uden bekymringer.
 
Hvad er vigtigst?
Der er ingen facitliste for hvad der er vigtigst – det afhænger ene og alene af dine behov og ønsker, samt hvor du er i livet. Det vigtigste er at tage udgangspunkt i:
  • Forsikringer: Hvordan er du dækket, hvis du bliver syg?
  • Forsikringer: Hvordan er dine efterladte stillet, hvis du dør?
  • Pension: Hvilke muligheder vil du gerne have som pensionist?
  • Investering: Hvordan er din risikovillighed – er du til sikre investeringer, hvor afkastet som regel er lavt, eller tør du satse på store afkast, hvor der i perioder kan være risiko for tab?
Få overblikket med Pensionsinfo i NetBank!
Det kan være svært at holde styr på sine pensionsordninger – heldigvis kan din Pensionsinfo danne et godt og overskueligt overblik. 
 
Med en pensionsinfo i hånden får du mange nyttige informationer om både opsparing og tilknyttede forsikringer. Det betyder, at det bliver nemmere at tilpasse din pensionsordning til netop dine behov.
 
Vi vil gerne hjælpe dig
Kontakt din personlige rådgiver i Østjydsk Bank, så vil vi gerne hjælpe dig frem til netop den løsning, der passer til det sted i livet du er.

Send din Pensionsinfo til banken

Følg vejledningen herunder for at sende din Pensionsinfo oversigt til din kunderådgiver.

  1. Log på NetBank Privat med din NemID.
  2. Klik på Pension & Forsikring i menuen.
  3. Klik på PensionsInfo i undermenuen.
  4. Klik på linket på siden: Gå til Pensionsinfo.
  5. Indtast adgangskode for at gå til PensionsInfo.
  6. Afvent indsamling af dine pensionsordninger.
  7. Klik derefter Åbn Pensionsinfo.
  8. Klik på Hent rapport i menuen øverst til højre.
  9. Sæt flueben i Vælg alle aldre over årsskemaet.
  10. Klik Send til rådgivning nederst til højre.
  11. Udfyld formularen og klik Send.
  12. Din Pensionsinfo er nu sendt til din rådgiver.
Hvis du ikke har NetBank bør du kontakte din kunderådgiver.